KORREKT PIERCING.Retningslinier og etisk regelsæt for medlemmer af D. P. L.Piercer og studie 1. Udvis faglig dygtighed og rutine, og hav et grundigt kendskab til de piercinger, der udføres i studiet. 2. Optræd professionelt, være hygiejnisk og serviceminded. 3. Piercing skal forgå på en rolig og afslappet måde, så kunden føler sig tryg, godt tilpas og ikke krænkes. 4. Ørepistol må ikke anvendes, på grund af smitteoverførelse fra kunde til kunde. - med mindre smykket er sterilt pakket og er et engangs system! 5. Studiet skal være i besiddelse af en autoklave 6. Piercing lokalet skal være hensigtsmæssigt indrettet, adskilt fra venteværelse, sterilisationsrum m.m. 7. Studiet og piercinglokalet skal være pænt og rent. 8. Udlevere en skriftlig vejledning, hvori kunden kan læse om efterbehandling, heling, hygiejne, m.m. relevant for piercing. 9. Kunden bør kunne købe sæbe til efterbehandlingen, plaster og lign. i studiet. Hygiejne 1. Autoklaven skal sporeteste, hver anden måned, af et godkendt laboratorium. Kopi af resultat skal sendes til Laugets formand. 2. Alt, som kommer i direkte forbindelse med væv og kropsvæsker, skal være sterilt. 3. Kanyler, smykker, værktøj og andet skal pakkes i autoklaveposer, som lukkes med svejsning (6-8 mm bred) eller autoklaverbar tape, inden autoklavering.. 4. Opdækningen kan bestå af vita vrap, køkkenrulle eller lignende engangsmaterialer, som kasseres efter hver kunde. 5. Steriliseret værktøj m.m. må ikke berøre "opdækningen", men lægges på den indvendige side af autoklaveposen, eller på en autoklaverbar bakke eller skål. 6. Klargøring af værktøj og opmærkning udføres iført engangshandsker af vinyl eller latex. Det anbefales at der skiftes til sterile handsker umiddelbart før Piercingen udføres. 7. Brugt værktøj skal opbevares forsvarligt til senere desinficering og autoklavring i en beholder med låg eller i en plasticpose 8. Intet må genanvendes fra en tidligere kunde før dette har gennemgået en grundig desinficering, pakket og atter er blevet autoklavret. Proceduren. 1. Kunden skal, forud for sin beslutning, grundigt informeres om hygiejne, metode, restriktioner og andet relevante for den pågældende piercing. 2. Kunden skal ligeledes grundigt instrueres i efterbehandling af piercingen. 3. Spørg til kundens relevant helbredsmæssige forhold. I tvivlstilfælde skal kunden konsultere egen læge. 4. Informerer evt. om lindring af smerte. Kunden. 1. Kunder under 16 år må kun pierces, hvis der foreligger en skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. 2. Kunder under 15 år må kun pierces, under den forudsætning, at forældre eller værge er til stede. 3. Kunden bør ikke pierces, hvis der er begrundet mistanke om, at kunden er beruset eller påvirket af medicin eller euforiserende stoffer. 4. Der er tavshedspligt vedr. kundens helbredsmæssige og personlige oplysninger. Smykker. 1. Smykker, som kommer i direkte kontakt med hud, væv og kropsvæsker, må kun bestå af homogene materialer, der ikke fremkalder allergi eller direkte virker toksisk (giftig). 2. I ophelingsperioden må der kun anvendes smykker, hvor nikkelkoncentrationen, - udtrykt som nikkelmassens procentdel af den samlede massefylde - er mindre end 0,05%. Disse materialer er Titanium, Implantanium, også kaldt low nickel), PTFE eller 18 karat Guld. 3. Efter endt heling kunden skifte smykke til ét af andet materiale, såsom Kirurgiskstål 316L. Dog bør kunden igen skifte, hvis der senere opstår problemer med piercingen. 4. Sølv er ikke egnet til piercinger, da det misfarves af kroppens væsker og sølvoxid ødelægger vævet omkring piercingen. Genbrug ikke beskadiget smykker. Piercinger. 1. Visse piercinger, som du ikke bør udfører eller som du bør fraråde kunden, enten af anatomiske eller helbredsmæssige årsager. 2. Vi anbefaler sine medlemmer ikke at foretage piercinger over brystvorten, på hals og nakke, på ryggen, arme og ben. Vi direkte fraråder vores medlemmer at udføre følgende piercinger, pga. stor risici for følgeskader. a. Klitoris-piercing b. Penisskaftet (må pierces i huden på over- og underside) c. Uvula-piercing (piercing i drøblen) d. Butterfly-piercing (foran på halsen) e. Oversby-piercing (i nakken) f. Svømmehud mellem fingrene og tæer |
Dansk Piercing Laug - din garanti for sterilt arbejde
|