Hvad er relevant for den, som ønsker en Piercing
En Piercing bør kun udføres på en myndig person. I modsatfald bør du være ledsaget af dine forældre eller mindst en af dem.

Du bør være sund og rask

Du bør være grundigt informeret og have læst om alle de relevante ting i forbindelse med netop den Piercing, du gerne vil have.

Piercingen skal udføres af en professionel Piercer, som har et Piercing-studie opfyldende alle nedenstående krav. Der skal være mulighed for passende smertelindring evt. fuldstændig lokalbedøvelse, hvis der er en lægekonsulent tilknyttet studiet.

Du skal have udleveret en brochure om efterbehandlingen. Du skal også vide, hvad du kan og bør gøre, hvis der bagefter opstår problemer, som du ikke selv kan klare. Det er også bedst, at du får et stykke papir, hvorpå dato og sted for Piercingen og tekniske ting om smykket er beskrevet.

I alle tvivlstilfælde bør du forud for en Piercing have snakket med din egen læge, eller eventuelt en specielt sagkyndig lægerådgiver, hvis studiet har en sådan knyttet til sig.

På den årlige generalforsamling i 2005, blev det besluttet at nedsætte aldersgrænsen for personer der ønsker piercinger fra 18 år til 16 år, dog skal man stadig være 18 år hvis man ønsker piercinger under bæltestedet

Dansk Piercing Laug - din garanti for sterilt arbejde